Akupunktur

Akupunktur er en flere tusind år gammel behandlingsform, der har sin oprindelse i Kina og bygger på teorien om, at sygdom og lidelser opstår på grund af energimæssige ubalancer i kroppen. De gamle kinesere fandt ud af, at sundhed opretholdes af en energi (Qi), der strømmer igennem kroppens meridianer. På meridianen ligger akupunkturpunkterne, som har forbindelse til kroppens organer. Hvis energien blokeres eller hæmmes i meridianerne, vil der opstå ubalance. 

I de senere år har behandlingsformen vundet stor udbredelse i Danmark, idet flere og flere mennesker oplever gode resultater med denne behandlingsform. Princippet i akupunkturbehandlingen er, at akupunktøren stikker tynde sterile éngangsnåle i bestemte punkter på meridianerne for at stimulere kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv. Akupunktur har vist sig at være utrolig effektiv med flotte resultater mod en lang række sygdomme.

Akupunktur har en stærk smertestillende effekt, styrker immunforsvaret, regulerer organernes funktion og bringer hormonsystemet i balance og bruges i dag mange steder i det etablerede sundhedssystem.          

    Akupunkturen blev for alvor anerkendt i vesten i 1979, da WHO (World Health Organisation) erklærede, at akupunktur er en velegnet behandling til en lang række lidelser. Samtidig udarbejdede de en liste over de lidelser, hvor akupunkturen har betydelig effekt. Nedenfor er nævnt et udsnit af listen: 

Alle former for smerte

Gigtsygdomme i led og muskler

Hovedpine/migræne

Rygsmerter

Frossen skulder

Tennisalbue

Menstruationsproblemer

Mave- /tarmlidelser

Bihulebetændelse

Højt blodtryk

Eksem

Kredsløbsproblemer

Lidelser i sanseorganer

Immunsygdomme

Hormonelle forstyrrelser 

Find priser på behandlinger

 

voerbjerg-helsehus-akupunktur